Overnatning på Sydsjælland (mellem Næstved og Rønnede, tæt på forlystelsesparken BonBon-Land og restaurant Villa Gallina).
Vi har istandsat en del af vores gamle
kostald, så det nu er muligt at overnatte,
lige op til Hesede skov, med udsigt til skoven, marker og græssende køer.
”Lejligheden” består af ét rum med stor sovehems. Der er lille
køkkenafdeling med komfur og køleskab samt toilet med brusebad.
Der er sengeplads og service til 6 personer.
NB: Rygning og husdyr er ikke tilladt indendørs.
Kun 7 km til motorvejstilkørslen ved Rønnede, hvorfra du er i København på under 1 time.
Lige i nærheden findes BonBonLand (4½ km) og Holmegaard Park (10 km).
Mange andre gode udflugtsmuligheder indenfor kort afstand, bl.a. Gisselfeld, Bregentved, Jomfruens Egede, Holmegaards mose, Gavnø, Næstved, Karrebæksminde, Susåen, Faxe, Faxe Kalkbrud samt flere golfbaner og strande.
Se www.visitnaestved.com eller www.visitfaxe.dk
Overnatningspris ved 2 personer: kr. 500.
For ekstra opredninger er prisen kr. 150 for voksne og kr. 75 for børn op til 12 år.
Der kan tilbydes økologisk morgenmad for kr. 50 for voksne og kr. 25 for børn.
Kørselsvejledning:
Kommer I fra Rønnede (motorvejsafkørsel nr. 37), kører I mod Næstved af landevej nr. 54. Efter 6,4 km. skal I dreje til højre af Villa Gallinavej og efter 1,2 km., til højre af Duelundsvej.
Fra Næstved følges ligeledes landevej nr. 54, i modsat retning. Fra BonBon-Land er der 3,2 km, til I skal dreje til venstre af Villa Gallinavej og efter 1,2 km., til højre af Duelundsvej.
Kommer I fra Haslev, skal I mod Bråby og derfra mod Villa Gallina. Når I er kommet gennem Hesede skov (Villa Gallinavej) drejer I til venstre af Duelundsvej.
Se billeder fra "den gamle ko-stald" under "B&B Pictures/Bilder".
Hvis I vil høre nærmere, er I velkomne til at ringe på tlf. 55562778 eller 20819570 eller sende en mail til: whessner@tiscali.dk.